Falco søger et nyt hjem

Falco er en Fell pony på ca. 143 cm fra 2001. Han har igennem de sidste 8 år gået som rideskolehest hos HIRK. Da Falco ikke længere trives med det, sælges han nu som skovturs/let dressur pony.
Han er meget rolig og har ikke travlt med noget. Han har gået med helt små børn ned til 4 års alderen, og har også gået med små voksne da han er en robust type. Falco går med kilesko på bagbenene da han har spat, dette har aldrig haft betydning for ham. Han kan dog ikke undvære sine sko.
Falco har ligesom så mange andre koldblodstyper muk. Han har dog kun muk på forbene, og det er værst om vinteren. Men hvis det smøres kan det godt holdes nede.
Der kan evt. medfølge sadel og hovedtøj. Pris 7000 kr. Skriv en mail til mie@hirk.dk hvis du er interesseret.

Falco

Vi søger stadigvæk en underviser til ponygames

Himmelev Rideklub søger en underviser til vores to ponygames hold (øvet og let øvet).
Undervisningen ligger fredage 18-19 og 19-20. Vi søger en underviser med erfaring med ponygames, enten som underviser i ponygames eller som erfaren ponygames rytter. Endvidere skal du have tid og lyst tid til at assistere holdene, såfremt de skal deltage i ponygames stævner i weekender. Du skal være over 18 år.

Ansøgning sendes til hirk@hirk.dk. For yderligere oplysninger kan du kontakte Lisbeth Kjærholt (40 22 00 00) eller Ann Christina Schultz (21 23 63 09). Du kan læse mere om Himmelev Rideklub her på siderne.

Pony søges

Vi søger for øjeblikket en ny pony til rideskolen

  • Meget rolig stor eller mellem pony (kat I eller II) – gerne en der kan gå pony games eller spring og mestre dressur på LC niveau. Da vi bor lige ud til et stort naturområde, må den meget gerne kunne lide en god lang tur i naturen.
  • Den skal selvfølgelig være sund og rask.
  • Den skal kunne gå på vores gode økologiske halm og tåle wrap
  • Den skal stå på Sjælland, så vi kan nemt kan køre ud og se på den.
  • Da vi ikke sparer på pasning af vores heste og gerne vil sikre dem ordentlige forhold når de bor hos os, søger vi en pony der ikke koster meget mere end 10.000 kr.
  • Vi vil gerne lave en låneaftale der løber et par uger, hvor du og vi sammen beslutter, om det er det rigtige for hesten af flytte ind hos os. I denne periode vil den gå på egen fold ved siden af vores andre folde og vi udarbejder en kontrakt for denne periode.

Har dette din interesse så skriv gerne en mail til os med et telefonnummer så vi kan finde ud af om du har det vi søger.

Nye tider om søndagen

På bestyrelsesmødet i går blev det besluttet at flytte partstiden en halv time for at udnytte tiden om søndagen bedre. Det ser ud som følgende nu:
Ridehus åbent for ridehuskort og privater fra kl. 14-16.30.
Partstid kl. 16.30-18.30 (parter og privat opstaldere), parter har stadigvæk fortrinsret i ridehuset
MG 18.30 til 20.00
Ridehus åbent for ridehuskort og privater kl. 20.
Det blev desuden præciseret at undervisning i partstiden skal foregå på udendørsbanen.
Tiderne fremgår også af undervisningsplanen 🙂

Ledige pladser

Der er pr 1. maj ledige pladser på vores ridehold tirsdag kl. 15-16 (let øvet 1), fredag kl. 16-17 (begynder), samt søndag kl. 13-14 (alternativt hold for voksne med ponygames og andet sjov). Til dette voksenhold behøver man ikke at være tilmeldt et dressurhold også. Hvis du er interesseret i en af de ledige pladser, kan du henvende dig til venteliste@hirk.dk. Først til mølle 🙂