Ryttermærker

Grundet stor efterspørgsel tilbyder vi allerede nu ryttermærke 1 + 2 igen. Holdene ligger så de kan tages i forlængelse af hinanden. Vi tilbyder også nye hold efter sommerferien, så flere hold vil være på vej og I vil modtage mail om dette senere. Du kan læse mere om indholdet og tilmelding her.

Kunne du tænke at hjælpe HIRK med at tjene penge?

I år vil vi prøve en ny måde at tjene penge til klubben og har derfor tilmeldt os Skrabelotteriet hos Diabetes foreningen. Det går i al sin enkelthed ud på at vi skal bruge nogle frivillige der vil sælge lodsedler for klubben. For hvert solgt lod á 25 kroner, tjener du 9 kroner til HIRK.

Du må sælge skrabelodder ved at gå fra dør til dør eller i det offentlige rum, for eksempel foran det lokale supermarked, på bytorve og markedspladser, i gågaden, ved sports- og kulturarragementer, på arbejdspladsen, i klubben eller lignende (enkelte steder kræver dog tilladelse, f.eks. foran et supermarked). Du kan også sælge til venner, familie, naboer, kollegaer osv.

Lodderne er i blokke på 20 lodder og du kan få dem udleveret hos Kristina, Kerstin eller Mie hvor du skal kvittere for det antal lodder du har fået udleveret. Vi vil også sælge lodder og udlevere blokkene ved de næste stævner. Vi afregner efter pinse hvor de indtjente penge og udleverede lodder opgøres.

Du kan læse mere om lotteriet på Diabetesforeningens hjemmeside, hvor der også er et eksempel fra en rideklub der fik råd til at købe en ny hest.