Til alle rideskole-forældre

Nu vil vi prøve at starte HIRK’s VENNER op! 😊

Idéen er, at HIRK’s VENNER skal være en gruppe af rideskole-forældre, som skal stå for arrangementer for rideskolerytterne, som ikke involverer brug af rideskolens heste. Det kan være sociale arrangementer såsom brætspil og pizza eller heste-relaterede ting som at øve stævneprogram og snakke om hesteracer.

Idéen er, at HIRK kan tilbyde noget socialt til børnene udover ridning og op- og afsadling. Denne slags sociale arrangementer har hidtil været lidt en mangelvare på HIRK, da al frivillig tid fra bestyrelsens og andre tilknyttedes side går med heste-relaterede ting. Sådan går det hurtigt i den eneste sport, hvor man har med levende dyr at gøre. 😊

Tanken er at HIRK’s VENNER skal arrangere en 2-3 arrangementer om året, og arrangementerne skal ikke koste noget med mindre der er udgifter til f.eks mad eller en underviser. Der er opstartsmøde TORSDAG DEN 10. OKTOBER KL. 19.00 I RYTTERSTUEN. Her vil Marlene deltage, som HIRK’s VENNERS link til bestyrelse og personale på HIRK.

Og husk: Dette skal drives af rideskoleforældre – Ingen forældre = ingen “HIRK’s VENNER” !! 😊 Vi håber, at I har lyst til at deltage og gøre HIRK et endnu bedre sted for jeres børn 😊

Internt stævne

Status på stævnetilmelding – Der er stadig følgende heste ledige:

HOLDRIDNING: June, Herman og Benji.
INDIVIDUEL BEGYNDER: Frønse, Herman og Diva.
INDIVIDUEL ØVET: Zorro, Nette, Frønse og Donna.

Der kan også bookes en venteliste-plads (står i bunden af shoppen). Gør det hvis ønske-hesten ikke er ledig, men I gerne vil være med. Så ser Marlene på, hvad der kan findes af løsning.

Internt stævne

Husk stævne søndag den 29. September. Planen bliver:
Formiddag: Private, cirka kl 14: Holdridning, herefter: Individuel Begynder, og sidst: Individuel Øvet. Én ridetur pr. rytter.
Tilmelding er åben og sker via shoppen i klubmodul.

Indbydelsen med mere info finder du her 🙂 Vi håber mange vil deltage – også dem som måske ikke har redet stævne før – det er slet ikke farligt og mega hyggeligt 😀👍😍