Ny ridelærer: Aja

Vi siger velkommen til vores nye ridelærer Aja.
Aja skal overtage Malenes mandags- og fredagshold, da Malene skal i gang med at studere. Malene beholder sine onsdagshold, så vi skal ikke undvære hende helt.
Aja er 19 år og har redet siden hun var 10 år. De første 5 år red hun på rideskolepony, derefter havde hun part i et år, og her på det sidste har hun redet på venindernes heste når der har været mulighed for det.
Aja var hjælper på vores sommer-ridecamp, hvor vi lærte hende at kende som en moden og handlekraftig pige med overblik og vi er meget glade for at byde hende velkommen til vores kreds af dygtige undervisere.
Hilsen Underviserudvalget

Ny underviser om mandagen

Vi er rigtigt glade for at kunne meddele, at vi har ansat en underviser til mandagsholdene Øvet og Talent. Hun hedder Christina Moffat Knutzen og er 39 år gammel.

Christina har tidligere redet MA og Prix St. George på landsplan og nu rider hun islænder. Christinas første undervisningsdag vil være mandag den 8. januar 2018 og vi glæder os meget til hun starter!

Glædelig jul til alle.
Hilsen Marlene