Farvel til Clausen

Igennem det sidste stykke tid har Clausen vist os, at han er blevet træt af at være rideskolehest. Han synes, at der skal ske noget mere i hans liv, og det har han blandt andet gjort klart for os ved at stikke af lidt vel tit og generelt være lidt “besværlig”.

Vi har nogle voksenryttere, som er glade for Clausen, og som kommer til at savne ham, men vi må bare se i øjnene, at en rideskole som vores med SÅ mange relativt små børn, ikke kan give Clausen de udfordringer og den ridning, han fortjener.

Derfor har vi valgt at sælge ham, og han bliver hentet fredag formiddag. Giv Clausen et farvel-nus når I ser ham i boksen i løbet af ugen her – dét fortjener han.