Farvel til Nette

Nette er i begyndelsen af januar blevet solgt og står nu ikke mere hos os på HIRK. Nette var oprindeligt handicaphest hos sin gamle ejer, og vi tænkte, da vi købte hende, at hun kunne blive en god rideskolehest på grund af hendes gode sind. Men da Nette aldrig rigtigt var blevet redet fremad før, så kunne hun være lidt problematisk at ride, især i galoppen, som nogen af jer nok har lagt mærke til. Derfor synes vi nu, at det var bedst, at Nette kom videre til et hjem, hvor hun kan blive brugt på den måde, som er bedst for hende. Nette er blevet købt af en hestehandler, som kender hende fra tidligere, og vi er sikre på at hun nok skal få et godt hjem.

Venlig hilsen

Bestyrelsen