Kære medlemmer

Vi har i denne uge modtaget dette brev fra Roskilde Kommune.

Kære Himmelev Rideklub

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst os om, at der i øjeblikket er 30 borgere i Roskilde Kommune, der er smittet med corona. Smittetallet er desværre stigende, og Roskilde er nu i den røde kategori i oversigten fra sundhedsmyndighederne. Derfor er det vigtigt, at I bidrager til at bremse smittespredningen. Det gælder både i forhold til jeres egen praksis – især kan vi desværre se at sociale arrangementer har startet mange smittekæder i den seneste tid – og i forhold til at bringe budskabet videre. Hvis vi skal holde smittetallet nede, er det vigtigt, at vi sammen minder hinanden om at overholde myndighedernes anvisninger. I samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer kommunen, at der er behov for, at vi alle øger opmærksomheden omkring Sundhedsstyrelsens retningslinjer:

• Holde afstand (aktuelt mindst 1 meter)

• Vaske hænder eller bruge håndsprit

• Host eller nys i dit ærme

• Undgå håndtryk, kindkys og kram

• Gør grundigt rent

Roskilde Kommune har designet vedlagte plakater, som I er meget velkomne til at printe og hænge op som en reminder i hverdagen. I er også meget velkomne til at dele budskabet på jeres sociale medier. I kan evt. bruge vedlagte billede.

På forhånd stor tak for hjælpen!

Venlig hilsen

Kultur og Idræt

Roskilde Kommune