KOM TIL ÅBEN RIDEKLUB OG FÅ EN TUR I SADLEN

Lørdag d. 26. august kl. 15-17, slår Himmelev Rideklub i samarbejde med klubber over hele landet, dørene op til ridesportens forunderlige verden. Den landsdækkende Åben Rideklub sker i forbindelse med Dansk Ride Forbunds 100 års jubilæum.

Eftermiddagen vil byde på opvisning i ponygames, dressur og spring. Kom og få en prøvetur på en af vores heste/ponyer. Prøv ”leg du er en hest” banen på græsbanen. Kom på rundvisning med en af vores engagerede frivillige.

Og nyd lidt godt fra Cafe´ Hyp som vil være åben med salg af vand, sodavand, kaffe, te, kage og boller.

Husk påklædning efter vejret og praktisk fodtøj (lukkede sko)

Vi bor Herregårdsvej 61 i Himmelev, 4000 Roskilde

Vi glæder os til at se dig.