Ny holdplan fra marts

Bestyrelsen på Hirk har taget en beslutning om at justere lidt på vores
holdplan.

Igennem de sidste par år har rideskolen kørt med flere hold, end hvad
kapaciteten egentlig er til på Hirk, fordi vi ville spare penge op til
et ekstra ridehus og imødekomme en meget stor venteliste.

Dette har krævet pasning af flere heste og en masse frivillige
arbejdstimer fra stedets privatopstaldere, som samtidigt har haft meget
lidt tid i ridehuset.

Vi har spændt buen hårdt, i håbet om at vi kunne opspare og samtidigt få
kommunen med på ønsket om endnu et ridehus. Dette er imidlertid ikke
lykkedes lige nu, og for at det stadig er muligt at passe stedet
ordentligt, er vi nødsaget til nu i en periode at skrue lidt ned for det
antal af ridehold vi kan tilbyde.

Vi gør dette så skånsomt som overhovedet muligt, og forsøger at få plads
til alle nuværende elever. Den nye holdplan implementeres fra 1/3 2020.

Vi beklager, men vi vil samtidigt gerne understrege at vi fortsat
arbejder på at få penge til endnu et ridehus, hvorefter vi igen vil
kunne køre fuld skrue på holdundervisningen.

Hilsen Bestyrelsen