Rid for dommer

Kære Alle

Vi gentager succesen fra foråret og inviterer til et nyt træningsstævne ved dressurdommer Peter Fischer onsdag den 16 oktober fra kl 15 (onsdag i efterårsferien). Konceptet er som et internt dressur-træningsstævne, bare for åben mikrofon. Dette betyder at dommeren sidder og kommenterer øvelserne undervejs, så man selv og andre kan høre med. Man kan lære meget både ved selv at ride og ved at høre på de andre der rider.

Det er et træningsstævne for alle Hirk medlemmer. Det afholdes som et sløjfestævne, dvs alle der rider til over 60% vil få overrakt en roset. Man kan ride 2 gange (dog prioriteres alle tilmeldte 1 gang, og derefter prioriteres tur nr 2. Man kan selv vælge hvilke dressur programmer man vil ride. Prisen for at starte er 130 kr. (100 kr hvis man har sin egen hest med)

HVEM KAN STARTE Rideskoleelever der før har prøvet at ride et individuelt program og gerne vil øve sig på at blive bedre. Herudover alle fra talent og voksenhold, samt privatryttere, der er medlem af Hirk.

TILMELDING Du skal sende en mail til Birgitte@hirk.dk med det program (mer) man gerne vil ride. Hvis du tilmelder dig på en rideskolehest/pony skal du også i mailen skrive hvilken hest du gerne vil ride på. Tildeling af rideskolehest bliver efter “først til mølle”, så skriv gerne et 1. og et 2. ønske af hest. Vi gør hvad vi kan for at efterkomme alle ønsker, men der tages selvfølgelig hensyn til at hestene ikke må gå for meget. I mailen skriver man også hvad man gerne vil hjælpe med, se længere nede. Den endelige startliste, hvor alle ryttere kan se deres præcise starttid, vil blive lagt op på vores Facebook-side senest tirsdag den 15. oktober.

HJÆLP Der vil blive brug for lidt hjælp på dagen. Alle kan nok ikke få en opgave (desværre 😊), men der er helt sikkert brug for hjælp i sekretariatet, som skriver for dommeren og måske til en lille udgave af cafeen, så skriv hvis du gerne vil hjælpe til med noget. Ved spørgsmål; skriv til Birgitte@hirk.dk.

Mange hilsener fra stævneudvalget.