Ridehuskort

Et ridehuskort følger hesten, og alle de ryttere der rider på hesten på HIRK skal være medlem af HIRK. Det er betaler af ridehuskortet, der er ansvarlig for at dette sker.

Heste der kommer med ridehuskort skal være vaccineret i hht. gældende lovgivning.

Har du en privat hest med til undervisning på HIRK og ønsker du kun, at den går undervisning behøver du ikke et Ridehuskort, men så må den ikke komme på HIRK udover dens undervisningstid.

Regler for hvornår (åbningstider) og hvordan ridehuskortejere kan ride i ridehuset og på udendørsbaner fremgår af pjecen “Ride- og bookningregler for ridehus, udendørsbane og græsbane”.

Desuden gælder også reglerne der fremgår af pjecen ”Sikkerhedsregler på HIRK” og ”HIRKS velkomstpjece”.

Alle pjecer findes på vores hjemmeside og skal være læst inden ridehuskortet tages i brug og altid følges.

For booking af et ridehuskort se under fanen Tilmelding og shop, menupunktet Tilmelding hold og venteliste og følg vejledninger her. Når du har oprettet dig som bruger her, kan du booke dit ridehuskort.

VINTERTRÆNING – ridehuskort til reduceret pris
Har du brug for en indendørsbane til vintertræning med direkte adgang til en tur ud i et stort bakket skovområde med ridestier efterfølgende? Har du mulighed for at ride på lidt ”skæve” tidspunkter, ja så har vi et ridehus på 20×60 klar med dagligt passet bane. Du kan selvfølgelig medbringe din egen underviser også.

Desuden tilbydes 20×60 udendørs AWT bane, gode parkeringsforhold på egen parkeringsplads og en placering, hvor der er nemt at køre til.

Ovenstående faciliteter kan bruges i følgende tidsrum:
Hverdage: Kl. 08.00 – 15.00
Lørdage: Kl. 17.00 – 21.30
Helligdage: 08.00 – 21.30

Prisen kan ses her inkl. månedligt medlemskab af Himmelev Rideklub, dermed har du altså i prisen samtidigt mulighed for at starte stævner under DRF.
Ønsker du at benytte vores ridehus på andre tidspunkter end ovenstående, så henviser vi til et almindeligt ridehuskort.

Vi tilbyder også brug af faciliteter uden ridehuskort, med afregning per gang.

Hvis dette lyder interessant skriv venligst til medlemsansvarlig@hirk.dk.