Ride- og bookingregler

Ride- og booking regler for ridehus og udendørsbaner

Bestyrelsen ønsker med dette regelsæt at medvirke til, at privat opstaldere og andre med ridehuskort opnår størst mulig tilfredshed, når vores baner benyttes.

Ridehuset har åbent fra kl. 7 – 21.30, stald en time før og efter. Ridehuset anvendes iht. reglerne angivet her.

Det gælder for alle, at rideskoleholdene har første prioritet til valg af bane (ridehus eller udebane). Øvrige baner kan frit benyttes, når der er rideskolehold jf. holdoversigt og tider på vores hjemmeside.

Bookning af baner skrives i ridehusbogen under den aktuelle dato. Der angives tid, navn og formål. Ridehusbogen ligger ved barrieren hvor underviserudstyr også er placeret.

Ride regler

  • Giv altid besked inden porten åbnes samt ved ind- og udridning af ridehuset.
  • Der skridtes inden for hovslaget.
  • Stop ikke op på hovslaget.
  • Der rides venstre skulder mod venstre skulder.
  • Vis hensyn til hinanden.
  • Løse heste er ikke tilladt på banerne.
  • Ved ridning skal hesten bære trense. (Hackamore tæller som bid på HIRK)
  • Ønsker man at ride i grime, halstøjle eller rebgrime kræves det, at man spørger de øvrige ryttere der er tilstede eller finder et tidspunkt hvor man kan ride for sig selv.
  • Ved uforsvarlig opførsel eller grov behandling af hesten kan HIRKs bestyrelse og personale bortvise en rytter fra ridehuset.

Har hesten gødet på banen i ridehuset skal det samles op inden man forlader ridehuset og før en undervisningstime går i gang. På de to udendørsbaner skal der ikke samles gødning op.

Har hesten tabt en sko til og fra bane eller på banerne skal der straks ledes efter denne til den er fundet. Kan den ikke findes, skal der skrives en besked til personale via staldbogen samt lægges et opslag på FB gruppen for HIRKs opstaldere.

Regler for brug og booking af HIRKs baner

  • Tider for hvornår rideskolen anvender ridebane fremgår af hjemmesiden og som udgangspunkt er det ridehuset der er optaget her, men det er underviser der beslutter, hvilken bane der anvendes.  OBS Underviser kan ikke skiftes bane midt i en undervisningstime. Udendørsbanerne kan bookes i hele HIRKs åbningstid – øvrige iht. holdplanen men man kan skulle bytte bane hvis underviser ønsker dette.
  • Ridehuset og de udendørsbaner reserveres alle i ridehusbogen, der kan max. reserveres 3 uger frem og der skal bookes senest 1 dag før.
  • Ønsker man at booke en bane helt af på andet tidspunkt end den mulige reservationstid søndage skal der være min. 3 ekvipager til en sådan booking af ridehus ellers må bane udenfor anvendes. Øvrige særaftaler skal godkendes af bestyrelsen.
  • Ønsker man at anvende bomme, barrierehegn eller andet – skal de øvrige der rider på banen spørges først og kommer nye ekvipager på banen skal de også spørges, ellers må man fortsætte på en af de udendørs baner.
  • Den Nye udebane der ligger tæt op ad græsfolde henstilles til ikke at benyttes, mens der går heste på foldene såfremt de begynder at løbe grundet ridning på banen. Her skal man straks forlade banen.

Undervisning

  • Der kan bookes undervisning for max. 2 ryttere ad gangen og undervisning skal foregår med headset og underviser skal blive udenfor banen. Der kan kun bookes undervisning for max. 1 ekvipage pr. bane inden for samme tidsrum, hvis det foregår som fjernundervisning.  Der henstilles til, at der kun bookes undervisning for 30 min. ad gangen pr. rytter.

Desuden gælder, at andre skal kunne benytte banen samtidigt med, at der pågår undervisning (dog gælder vanlige regler om max. 8 ekvipager på banen). Ønsker man at anvende bomme, barrierehegn eller andet – skal de øvrige der rider på banen spørges først.  Der kan ikke longeres, hvis der samtidigt pågår undervisning af en anden ekvipage.

Spring og Games

Der er som udgangspunkt reserveret tid på søndage til eks. spring, Mounted Games træning jf. holdplanen på hjemmesiden. OBS Ønsker rytterne at benytte denne tid, skal det skrives i ridehusbogen og gerne også på HIRKs opstalder FB gruppe senest lørdag kl.10.00. Er der ikke skrevet noget betragtes ridehuset som værende ledigt og der kan IKKE reserveres medmindre FB gruppen siger OK.

  • Det er ikke muligt at booke ridehus til eks. spring eller games og lukke helt af for øvrige ryttere i timen lige før og efter den daglige undervisning – dette uanset hvor mange der ønsker at ride samme disciplin (f.eks. Games, spring). Møder der ingen op kan man selvfølgelig gøre brug af ridehuset, som man vil i denne time. Møder andre ryttere op inden for denne time skal man fortsætte på udendørsbanen med den igangværende aktivitet.
  • Banen skal efterlades udbedret for huller.
  • Spring eller PG materiale skal sættes på plads efter brug og inden du forlader ridehuset.
  • Den nye udendørsbane må ikke benyttes til spring eller games, for at undgå huller.

Longering

  • Der henstilles til at longering foregår på den gamle udendørs bane, da det slider meget på indendørsbunden, hvis den ikke er vandet nok og den nye bane er for blød.
  • Der må max. være en hest/pony pr. bane ad gangen som longeres § Hvis der rides på i ridehuset samtidigt med at der longeres, skal de øvrige ryttere godkende dette ellers må man gå udenfor.
  • Der skal udbedres huller med det samme efter longering er ophørt og før banen forlades.
  • Der kan ikke longeres i ridehuset en time før og efter undervisning i rideskolen. Er der ingen andre i ridehuset kan du selvfølgelig gøre dette, men kommer der andre skal du gå til udendørsbanen.
  • Der kan ikke longeres, hvis der samtidigt pågår undervisning af en anden ekvipage. Behøver du booking til longearbejde kan det skrives i bogen, men booking af undervisning har 1.prioritet, alternativt må der longeres udenfor.
  • Longeres der på udebane mens der er heste på folde skal der tages hensyn til, at disse ikke begynder at løbe.
  • De nye udendørsbane må ikke benyttes til longe for at undgå huller.

Diverse

  • Banerne kan opleves kortvarigt lukket grundet vanding og banekørsel.
  • Der skal kun opsamles klatter på indendørsbanen.
  • Det kan forekomme at banerne er optaget grundet stævner, vedligehold eller uforudsete hændelser mv..
  • Det er desværre ikke altid muligt at give besked om aflysning af bookinger i disse situationer, men vi tilstræber det. Vi anbefaler derfor, at man som minimum holder sig ajour på HIRKs FB side eller hjemmeside vedr. arrangementer.
  • Det er kun tilladt for personale eller stævneudvalg at justere på ridehusspejlgardin.
  • Lys til de to udendørsbaner tændes på kontakt til venstre for staldentredøren, husk at slukke efter brug.