Velkommen tilbage efter sommerferien

Vi glæder os alle sammen til at komme i gang igen mandag den 7. august 🙂

Der er sket nogle forandringer i løbet af sommerferien, som vi gerne vil informere om.

Mie har søgt og er kommet ind på en uddannelse, det er vi selvfølgelig glade for på hendes vegne, men vi er også kede af at vi må undvære hende på HIRK. Heldigvis bliver hun stadig boende og sørger for at der bliver holdt øje med hestene om natten osv. Og hun har også sagt ja til at undervise de to sidste hold om mandagen. Det er vi rigtig glade for.

Det har medført at nogle af de eksisterende undervisere tager flere timer, samt at vi har ansat 2 nye undervisere. Vi siger hjertelig velkommen til Malene Reffeldt (der var underviser på HIRK inden hun flyttede til Ålborg) og Michelle Frandsen (privatopstalder på HIRK) som gerne vil præsentere sig selv yderligere.

Derudover er Putte flyttet til en ny familie i løbet af sommerferien. Hun er ved at være oppe i årene og havde svært ved at holde til rideskolelivet, så vi er glade for at hun kunne flytte til en familie hvor hun kan gå på sin velfortjente pension som rideskolehest og blive forkælet. Vi har ikke fundet en erstatning for Putte i skrivende stund, men vi er i gang med at lede.